Young Enterprise (Bliv din egen direktør

 

 

Formål

 

Undervisningen i Young Enterprise (YE) har som hovedformål, at du som ung under uddannelse får mulighed for under kontrollerede forhold at etablere en rigtig virksomhed med rigtige produkter, produktion, markedsføring og regnskab. Du får derved afprøvet alle de parametre, der påvirker en virksomhedsdrift.

 

Mål

Målet med deltagelse i valgfaget er, at du:

 

·         lærer at tage beslutninger

·         lærer at tage ansvar

·         lærer at samarbejde

·         lærer at andres arbejde et lige så vigtigt som dit eget

·         lærer at bruge din teoretiske viden i praksis

·         lærer at tale med virksomheder

·        udvikler dine personlige og faglige kompetencer

Indhold

Undervisningen tilrettelægges efter din ide og dermed dit behov for fagligt input. Derfor bliver det også de enkelte elevers/gruppers behov for undervisning/vejledning og underviserens vurdering af disse grupper, der er afgørende for undervisningens indhold. Tilrettelæggelsen sker altså så vidt muligt i direkte samarbejde med dig. Herud over vil der efter behov være deltagelse af ”rigtige” forretningsfolk i undervisningen.

 

Forløbet har følgende hovedelementer:

 

Udarbejdelse af en virksomhedside, herunder SWOT-analyse, konkurrentanalyse, analyser af nær- og fjernmiljø.

 

1.               Udarbejdelse af budgetter herunder resultatbudget, likviditetsbudget, virksomhedskontrakt og opstilling af mål for virksomheden i det første år.

 

2.               Ansøgning om ansvarlig lånekapital hos Nordea, Hjørring.

 

3.               Udvikling af produkt/produktion/markedsføring. Herunder markedsanalyse, produktbeskrivelse, organisering af arbejdet og samarbejdsaftaler m.m.

 

4.               Udvikling af salg, med henblik på at arrangere en udstilling af produktet på salgsmesser. Salgstræning, varepræsentation, messedekoration, logo og skilte, layout m.m.

 

5.               Deltagelse i lokal julemesse i Hjørring.

 

6.               Deltagelse i en regional salgsmesse i Ålborg og regionsmesterskab for YE elever i Nordjylland.

 

7.               Mulighed for YE deltagelse i en national salgsmesse i Odense og DM i København.

 

8.               Deltagelse i Cambridge eksamen, hvilket er en eksamen i virksomhedsdrift på dansk udarbejdet af Cambridge University.

Afsluttes med en større skriftlig virksomhedspræsentation og regnskabsaflæggelse for banken og underviser.

Timetal         

104 lektioner

Prøveform

Der er ikke prøve i faget, men der gives et eller to diplomer ved afslutningen af HG. Det ene får du for at gennemføre YE programmet, det andet kan man få, hvis man består Cambridge eksamen.

 

Der gives mundtlig karakter i faget baseret på aktiv deltagelse i undervisningen og på udviklingen samt afslutning af virksomheden.