Grundforløbsbevis
Når
grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis for gennemført
grundforløb, såfremt eleven efter skolens samlede vurdering har opnået de
nødvendige faglige, almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte
i et hovedforløb, herunder opfyldt eventuelle krav efter reglerne om den
pågældende uddannelse for den eller de uddannelser, eleven ønsker at fortsætte
i.
Et bevis for gennemført grundforløb
skal indeholde oplysning om den obligatoriske og valgfri undervisning, eleven
har gennemført med angivelse af standpunkts- eller prøvekarakterer for de
enkelte fag og karakteren for eventuel afsluttende prøve i grundforløbet.
Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke(t) hovedforløb eller specialer,
eleven vil kunne fortsætte i, på tidspunktet for bevisets udstedelse.
Hvis grundforløbsbevis
udstedes for en elev med uddannelsesaftale tilsendes kopi af grundforløbsbevis
til praktikvirksomheden.