Pædagogisk grundlag |
Undervisningen skal på en helhedsorienteret
måde omfatte både teoretisk og praktisk undervisning med henblik på at give
eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give
eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte
på. Undervisningen skal desuden sætte eleven i stand til selvstændigt at
tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på
arbejdsmarkedet.
Undervisningen tilrettelægges
gennem hele uddannelsesforløbet,
·
præget
af aktualitet og høj faglig standard inden for det pågældende niveau.
·
ud
fra elevernes uddannelsesplaner.
·
så
der ud over de faglige erhvervsrettede kvalifikationer lægges stor vægt på
almene og personlige kvalifikationer i alle undervisningens elementer.
·
så
undervisningsmiljøet bliver præget af åbenhed, gensidig respekt, tolerance,
engagement og forandringsparathed.
·
under
videst mulig hensyntagen til den enkelte elevs forudsætninger.
·
som
et mix af faglig, tværfaglig, praksisnær og erhvervsrettet undervisning.
Undervisningen skal give indsigt i
og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige
problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Detailplanlægningen af
undervisningen foregår på de enkelte teams. Lærerne er organiseret i teams,
som har ansvaret for undervisningen i klassen. Baggrunden for teamorganiseringen
er ønsket om en styrkelse af det helhedsorienterede og tværfaglige samarbejde.
Klasselæreren, der også er kontaktlærer, er leder af klasseteamet.
Undervisningen veksler mellem
lærerstyret klasseundervisning og undervisningsforløb, hvor læreren i højere
grad fungerer som konsulent, der vejleder og støtter eleverne i deres problemløsninger.
For at gøre undervisningen praksisnær vil der blive tale om, at en del af
undervisningen bygges op om casebaseret undervisningsmateriale.
I forbindelse med temaerne udpeges
en lærer som projektkoordinator i hvert enkelt temaprojekt. Hver enkelt
elevgruppe får tildelt en vejleder, der bistår eleverne ved problemformulering
indsamling af data, strukturering af arbejdes osv. Vejlederen skal
efterfølgende evaluere elevernes produkt samt kompetencer.
For yderligere informationer om de nærmere bestemmelser for
det pædagogiske grundlag fremgår af følgende links:
Principper for tilrettelæggelse af uddannelsen
Principper for undervisningens organisering