Skolebevis

 

Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført og nedenstående betin­gelser er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis.

 

1.

Den afsluttende fagprøve skal være bestået

2.

Gennemsnitskvotienten skal være mindst 02. Skolen beregner gennemsnitskvotienten med 1 decimal af alle afsluttende karak­terer i grundfag, områdefag og specialefag samt eksamenspro­jekt(er)

 

Skolebeviset affattes i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsen og skal indeholde oplysninger om:

 

1.

Betegnelse for uddannelsen

2.

Angivelse af de fag eleven har gennemført

3.

De standpunktskarakterer eleven har opnået i grundfag

4.

De standpunktskarakterer eleven har opnået i områdefag

5.

De standpunktskarakterer eleven har opnået i specialfagene

6.

Eksamenskarakterer for grundfag

7.

Eksamenskarakter for grundforløbsprojekt

8.

Eksamenskarakter for fagprøve

 

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skole­vejledning.

 

Skolebevis, som udstedes for en elev med uddannelsesaftale, tilsendes som kopi til praktikvirksomheden.

 

Skolebevis for finansuddannelsen udstedes til eleven, når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og eksaminer er bestået. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

 

Skolebeviset affattes i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsen og skal indeholde:

 

·                Betegnelse for uddannelse og speciale

·                Angivelse af de fag eleven har gennemført

·                Oplysning om de standpunktskarakterer eleven har opnået i grundfag

·                Oplysning om de standpunktskarakterer eleven har opnået i områdefag

·                For specialet pengeinstitut henholdsvis realkredit angives oplysning om de standpunktskarakterer eleven har opnået i de specialefag, hvori der ikke afholdes prøve

·                Eksamenskarakterer for grundfag

·                Eksamenskarakterer for grundforløbsprojekt

·                For specialet pengeinstitut henholdsvis realkredit gives oplysning om de eksamenskarakterer eleven har opnået i specialefagene finansielle kalkulationer og finansielle markeder

·                For specialet forsikring gives oplysning om de eksamenskarakterer eleven har opnået i specialefagene i 5.-9. skoleperiode samt et samlet resultat

·                Oplysning om de standpunktskarakterer og eventuelle eksamenskarakterer eleven har opnået i valgfag

 

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skolevejledning.

 

Skolebevis for detailhandelsuddannelsen med specialer udstedes, når følgende betingelser er opfyldt:

 

·                Fagprøven skal være bestået

·                Den vægtede gennemsnitskarakter, som beregnes i henhold til efterfølgende, skal mindst være 02

 

Skolen beregner en vægtet gennemsnitskarakter således:

 

·                Gennemsnittet med en decimal af eksamenskarakterer (prøvekarakterer), der er opnået i grundfag og eksamenskarakterer i grundforløbsprojekt ganges med 5

·                Gennemsnittet med en decimal af standpunktskarakterer i specialefag ganges med 2

·                Karakteren i fagprøven ganges med 3

 

Summen af resultaterne i ovenstående 3 punkter deles med 10 og afrundes til nærmeste karakter i karakterskalaen, idet 00 ikke kan fremkomme ved nedrunding og 02 og 12 ikke kan fremkomme ved oprunding.

 

Skolebeviset affattes i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv og skal indeholde oplysning om:

 

·                Betegnelse for uddannelse og speciale

·                Angivelse af de fag eleven har gennemført

·                De standpunktskarakterer eleven har opnået i grundfag

·                De standpunktskarakterer eleven har opnået i områdefag

·                De standpunktskarakterer eleven har opnået i specialefag

·                Eksamenskarakterer for grundfag

·                Eksamenskarakterer for grundforløbsprojekt

·                Eksamenskarakterer for fagprøve

·                De standpunktskarakterer og evt. eksamenskarakterer eleven har opnået i valgfag

·                 

Skolebevis for handelsuddannelsen med specialer udstedes, når skoleundervisningen er gennemført og efterfølgende betingelser er opfyldt:

 

1)        Den afsluttede fagprøve skal være bestået med mindst karakteren 02

 

2)        Gennemsnitskvotienten af alle afsluttende karakterer i hovedforløbet skal være mindst 02

 

Skolebevis for generel kontoruddannelse udstedes, når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og efterfølgende betingelser er opfyldt. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden.

 

·                Fagprøven skal være bestået

·                Den vægtede gennemsnitskarakter, som beregnes i henhold til de efterfølgende 3 punkter, skal være mindst 02

 

Skolen beregner en vægtet gennemsnitskarakter således:

 

·                Gennemsnittet med en decimal af eksamenskarakterer (prøvekarakterer), der er opnået i grundfag og eksamenskarakter i grundforløbsprojekt ganges med 5

·                Gennemsnittet med en decimal af standpunktskarakterer i specialefag ganges med 2

·                Karakteren i fagprøven ganges med 3

 

Summen af resultaterne af ovennævnte 3 punkter deles med 10 og afrundes til nærmeste karakter i karakterskalaen, idet 00 ikke kan fremkomme ved nedrunding og 02 og 12 ikke ved oprunding. For elever omfattet af § 3, stk. 4, beregnes summen alene på grundlag af karaktererne i de 2 sidstnævnte af de ovennævnte 3 punkter, og summen deles således med 5.

 

Skolebeviset affattes i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsen og skal indeholde oplysning om:

 

·                Betegnelse for uddannelse

·                Angivelse af de fag eleven har gennemført

·                De standpunktskarakterer eleven har opnået i grundfag

·                De standpunktskarakterer eleven har opnået i områdefag

·                De standpunktskarakterer eleven har opnået i specialefagene

·                Eksamenskarakterer for grundfag

·                Eksamenskarakter for grundforløbsprojekt

·                Eksamenskarakter for fagprøve

·                De standpunktskarakterer og eventuelle eksamenskarakterer eleven har opnået i valgfag

 

Uddannelsesbevis for kontoruddannelsen med specialer udstedes, i henhold til hovedbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført og følgende betingelser er opfyldt:

 

1) eleven har opnået mindst et gennemsnit på 02 i bundne og valgfrie specialefag, og

2) eleven har opnået mindst karakteren 02 i den afsluttende fagprøve.