Fastholdelse

Frafald opfattes ofte som et spild af ressourcer både blandt eleverne, som ikke gennemfører uddannelsen, og i samfundet som helhed. Det er derfor ønskeligt at nedbringe frafaldet så meget som muligt, men at iværksætte konkrete tiltag kræver, at man kan identificere årsagerne.

Der findes ikke nogen alment accepteret og anvendelig definition på frafald. Der er delte meninger både på tværs af uddannelser og institutioner om, dels hvad fænomenet er og hvad det dækker over. Endelig er der delte meninger om, hvorvidt man kan, skal gøre noget for at nedbringe det.

Begrebets indhold og navn hænger uløseligt sammen. Det er grundlæggende væsentligt at se på, hvad de ”frafaldne” elever laver efter deres afbrud af uddannelse. Som udgangspunkt vil der altid fra et institutionssynspunkt være tale om frafald, hvis en elev ikke fortsætter på den pågældende uddannelse.

Man kan også diskutere afgrænsningen af populationen: er der tale om de elever

· som har fået tilbudt en plads ?

· som er mødt op 1. skoledag ?

· som er tilmeldt uddannelsens på første tælledag ?

Det er klart, at forskellige definitioner af populationer vil resultere i lige så mange forskellige tal for frafaldne.

Set fra et institutionssynspunkt kan en del af frafaldet være omvalg, idet uddannelserne ikke viste sig at være det, eleven havde forventet. Dette omvalg kan være ganske bevidst i forhold til en uddannelsesstrategi.

Et vist frafald er uundgåeligt. Men der er forskel på, hvorvidt frafald anses som formålstjenligt eller ej, men frafald udgør sammen med tilgang og gennemførsel et væsentligt succeskriterium for en institution.

Årsagsforklaringer

Visse forhold stammer fra tiden før skolestart, mens andre først opstår efter skolestart. Herudover påvirker visse forhold selve beslutningen om frafaldet; altså hvorvidt de enkelte forhold bliver til frafaldsårsager.

Inden skolestart opbygges forventninger til det studiesociale og faglige miljø samt til undervisningen og underviserne. Disse forventninger opbygges på baggrund af den information, de kommende elever har om skolen. Herudover har eleven nogle forudsætninger for at læse, som omfatter dels den faglige ballast, dels motivation og arbejdsdisciplin.

Andre forhold, som er givet forud for skolestart, men som kan ændres undervejs er boligforhold, økonomi, personlige og familiære forhold. Det samme gælder elevernes valgkompetence, som omfatter selvindsigt, viden om andre uddannelser samt evt. valgstrategi; altså uddannelsesvalget var et midlertidigt, men bevidst trin på vej til en anden uddannelse.

Derfor gennemføres der obligatoriske indslusningssamtaler med alle elever før skolestart for at afstemme elevens forventninger og evt. vejlede til andre uddannelser.

Efter skolestarten oplever eleverne, hvordan skolen og uddannelsen i virkeligheden er. Det gælder både introduktion, det sociale miljø, det faglige miljø, indhold og niveau, arbejdsbyrden, undervisningen, undervisningsformen og underviserne samt studievejledningen og skolens faciliteter.

Det er vigtigt at eleverne i introforløbet testes især i de nye fag for at opnå den korrekte niveauindplacering.

Der gives kontaktlæren bedre værktøjer til en tidlig indsats, bl.a. forbedrede oversigter over fraværsmønstre og ”tilbuddet” om ekstraundervisning.

I det omfang, oplevelserne skuffer forventningerne, kan de enkelte forhold bliver til frafaldsårsager, men ungdomskulturen har stor indflydelse herpå. Et mere afslappet forhold til valg og fravalg, som kendetegner ungdomskulturen i disse år, kan således gå ind og blive katalysator for et frafald. Det samme gælder naturligvis, hvis der ikke er tale om det rigtige uddannelsesvalg.

	Mål	Aktion uddannelse niveau	Skole niveau
Før tilmelding	Øget tilmeldte elvers kendskab til uddannelsen og krav hertil.	Endnu bedre information til UU om uddannelserne og krav hertil Styrke hjemmesiden
Efter tilmelding	Et tidligere og øget tilhørsforhold til skolen	Øget kontakt til eleven fra tilmelding til skolestart. · Hurtig bekræftelse på tilmelding · Indslusningssamtaler og bedre forventningsafklaring (hg) · Informationer ud til eleven om intro uge – holdlister mm.
Efter skolestart	Øget tilhørsforhold til klassen og skolen	Bedre studiemiljø · Fokus på klassemiljøet · Café Plus (hg) · Lærerteams · Flere hyggekroge · Miljø efter skoletid - aktiviteter - lektiecafeer · Styrket elevråd · Faciliteter der ”samler” uddannelsen og dens kultur · Styrke elevfester Årlig undersøgelse af skolemiljø/ benchmarking	· Klassens konkrete betydning for klassemiljøet?
	Øge lærernes fokus på skolens mål om fastholdelse	Proces der gerne skulle føre frem til et udgangspunkt om ”at alle elever der er optaget er egnede”
	Øge elevernes fokusering på målet	Løbende synliggøre målet og hvad det betyder for deres efterfølgende valg/karriere af uddannelse at de gennemføres

MÅL FOR GYMNASIALE UDDANNELSER: At 85 % af elever på 1. tælledato gennemfører.

MÅL FOR HG: At 80 % af elever på 1. tælledato gennemfører med grundforløbsbevis.