Kompetenceudvikling

 

Politik for kompetenceudvikling

 

Kompetente lærere er isoleret set den mest afgørende forudsætning for god undervisning og dermed sikring af fagligheden.

 

Forandringer af fag, faglighed og organisationsformer nødvendiggør en styrkelse af lærerkompetencer på flere områder. Dette sker gennem løbende kompetenceudvikling af lærerne.

 

En generel karakteristik af den nødvendig lærerfaglighed kan gives med udgangspunkt i kompetencetilgangen.

 

En god underviser må således besidde kompetencer inden for et spektrum, der omfatter 3 områder:

 

1.       Fagspecifikke kompetencer (dansk, IT, erhvervsøkonomi etc.)

 

·         En lærers fagspecifikke kompetencer korresponderer med de kompetencer, som det enkelte fag på den givne uddannelse har til formål at udvikle hos eleverne.

 

2.       Almendidaktiske kompetencer

 

3.       Fagdidaktiske kompetencer

 

Fagdidaktisk kompetence dækker følgende:

 

Læseplanskompetence – at kunne orientere sig i og udforme     læseplaner/læreplaner

Undervisningskompetence – at kunne udtænke, tilrettelægge og  gennemføre undervisning

Læringsafdækningskompetence – at kunne afdække og fortolke eleverne læring og læringsproces

Evalueringskompetence – at kunne vurdere og karakterisere elevernes faglige udbytte og kompetencer

Samarbejdskompetence – at kunne samarbejde med kolleger og andre om undervisningen og dens rammer

Udviklingskompetence – at kunne udvikle sine kompetencer som professionel lærer

 

Derfor støtter skolen deltagelse i efter- og videreuddannelse inden for disse 3 kompetenceområder under hensyntagen til de muligheder, som følger af skolens økonomi.

 

Plan for kompetenceudvikling

 

For at opfylde målsætningen om, at medarbejderne  er uddannelsesmæssigt udrustede til at klare såvel nuværende som fremtidige opgaver, anvender skolen 3 modeller for kompetenceudvikling af medarbejderne.

 

·         Skolebaseret efteruddannelse, hvor superbrugere underviser de mindre erfarne lærere på workshops og lignende eller står til rådighed i afgrænsede vejledningstimer. Blandt fordelene er, at der samtidig skabes grobund for et større tværfagligt samarbejde mellem lærerne, og at undervisningen tilpasses den enkelte lærers behov.  Den skolebaserede efteruddannelse kan organiseres på forskellig vis: Som studiekredse, i regi af lærerteams, med eksterne foredragsholdere m.v..  Der kan tillige gennemføres undervisningsbaseret efteruddannelse, hvor den enkelte lærer superviseres af en kollega i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse og gennemførsel.

 

·         Eksterne kurser, hvor nogle eller alle lærere deltager. Det drejer sig for eksempel om det pædagogiske IT-kørekort kaldet Gym-IT og EUD IT, hvor UNI-C er operatør eller EPIT, hvor 10-skolerne er operatør. Lærerne kan tillige deltage i kurser, som arrangeres af de faglige foreninger eller amtscentrene, og for de særligt erfarne lærere er der mulighed for at gennemføre en master-uddannelse på Dansk Institut for Gymnasiepædagogik ved Syddansk Universitet samt på flere universiteter og højskoler. Dertil kommer de stigende muligheder for at deltage i fjernundervisningskurser, hvor lærerne følger et kursus på skolen eller derhjemme. Fordelen ved, at alle eller mange lærere deltager på et eksternt kursus, er for det første, at det skaber massiv opmærksomhed på skolen og for det andet, at de eksterne kurser bygger på et solidt erfaringsgrundlag.

 

·         En blandingsmodel, hvor grundstammen er den skolebaserede efteruddannelse. De erfarne lærere og medarbejdere vejleder og underviser de mindre erfarne, men de eksterne kurser dækker de behov, hvor skolen ikke råder over de nødvendige kompetencer selv. Eksempler er mindre workshops om og i Axapta og Fronter.

 

I Handelsgymnasiet og HG har skolen valgt at prioritere midlerne til lærernes kompetenceudvikling til udvikling af  undervisnings- og arbejdsformer, herunder de virtuelle, samt samspil mellem fagene.

 

IT-kompetencer

 

Som led i skolens IT-målsætning arbejdes der med videreudvikling af undervisernes IT-kompetencer, idet udviklingen af de erhvervsgymnasiale uddannelser forudsætter, at der arbejdes med IT i en faglig pædagogisk sammenhæng. Der skal således arbejdes på at udvikle nye og fleksible undervisningsformer, der bl.a. kendetegnes ved anvendelse af IT mix-undervisning og projektarbejde med IT.

 

Undervisere skal derfor besidde grundlæggende IT-kompetence, undervisningsmæssige IT-kompetence og fagspecifikke IT-kompetencer, svarende til niveauet for GYM-IT / EUD-IT eller tilsvarende, men udviklingen i fordrer, at de enkelte lærere inden for deres fagområde løbende ajourfører deres IT-kompetencer.

 

Det indebærer generelt og i 10 hovedtræk:

 

·         evne til at vurdere computerens og nettets muligheder i en given opgave

·         kendskab til skolens software

·         kendskab til gængse filformater og filtyper

·         forståelse for og kendskab til opbygningen af skolens netværk

·         kendskab til skolens kopi-/printere

·         anvendes af bærbar PC + kanon til præsentation

·         brug funktionstaster i Windows, herunder genvejstaster

·         sende og modtage elektronisk post

·         kendskab til principper for god layout og grafiske tilrettelæggelse

·         kendskab til søgemaskiner og informationssøgning

 

Evalueringskompetencer

 

Evnen til selvevaluering og refleksion gennem ”åben dør” grupper og gennem gensidig coaching.

Evnen til undervisningsevaluering gives der mulighed for at udvikling i HG studiekredsgruppen som arbejder med afdelingsevalueringspolitik.

 

Kursusaktiviteter

 

Antallet af lærere,

der i 2004 og 2005 har del-

taget i kursusaktiviteter

 

Antal lærere 2004

Andel af lærere i

% af alle lærere

2004

Antal lærere

2005

Andel af lærere i % af alle lærere 2005

Antal lærere

2006

Andel af lærere i % af alle lærere 2006

a. 0 dage

1

7

0

0

0

0

b. 1-5 dage

6

40

12

80

14

93

c. 6-10 dage

5

33

2

13

1

7

d. 11 dage eller mere

3

20

1

7

0

0

 

 

IT kompetencer

 

IT kompetencer

 

 

Antal lærere 2004

Andel lærere i % af alle lærere 2004

Antal lærere i %

2005

a. Antallet af lærere der har pædagogiske IT-kompetencer

svarende til Pædagogisk IT kørekort

 

12

 

80

 

93

b. Antal lærere der er ved at gennemføre pædagogisk IT-kompetenceudvikling svarende til Pædagogisk IT-Kørekort

 

2

 

13

 

0

c. Antal lærere der ikke har og ikke er ved at tilegne sig , pædagogiske

IT-kompetencer svarende til Pædagogisk IT-Kørekort

 

1

 

7

 

7