Politik for kompetenceudvikling
Kompetente lærere er isoleret set
den mest afgørende forudsætning for god undervisning og dermed sikring af
fagligheden.
Forandringer af fag, faglighed og organisationsformer
nødvendiggør en styrkelse af lærerkompetencer på flere områder. Dette sker
gennem løbende kompetenceudvikling af lærerne.
En generel karakteristik af den nødvendig lærerfaglighed kan gives med udgangspunkt i
kompetencetilgangen.
En god underviser må således
besidde kompetencer inden for et spektrum, der omfatter 3 områder:
1.
Fagspecifikke
kompetencer (dansk, IT, erhvervsøkonomi etc.)
·
En lærers fagspecifikke kompetencer korresponderer
med de kompetencer, som det enkelte fag på den givne uddannelse har til formål
at udvikle hos eleverne.
2.
Almendidaktiske
kompetencer
3.
Fagdidaktiske
kompetencer
Fagdidaktisk kompetence dækker følgende:
Læseplanskompetence – at kunne orientere sig i
og udforme
læseplaner/læreplaner
Undervisningskompetence – at
kunne udtænke, tilrettelægge og gennemføre undervisning
Læringsafdækningskompetence – at
kunne afdække og fortolke eleverne læring og læringsproces
Evalueringskompetence – at
kunne vurdere og karakterisere elevernes faglige udbytte og kompetencer
Samarbejdskompetence – at
kunne samarbejde med kolleger og andre om undervisningen og dens rammer
Udviklingskompetence – at
kunne udvikle sine kompetencer som professionel lærer
Derfor støtter skolen deltagelse i
efter- og videreuddannelse inden for disse 3 kompetenceområder under
hensyntagen til de muligheder, som følger af skolens økonomi.
Plan for kompetenceudvikling
For at opfylde målsætningen om, at
medarbejderne er
uddannelsesmæssigt udrustede til at klare såvel nuværende som fremtidige
opgaver, anvender skolen 3 modeller for kompetenceudvikling af medarbejderne.
·
Skolebaseret efteruddannelse, hvor superbrugere
underviser de mindre erfarne lærere på workshops og lignende eller står til
rådighed i afgrænsede vejledningstimer. Blandt fordelene er, at der samtidig
skabes grobund for et større tværfagligt samarbejde mellem lærerne, og at
undervisningen tilpasses den enkelte lærers behov. Den skolebaserede efteruddannelse kan
organiseres på forskellig vis: Som studiekredse, i regi af lærerteams, med
eksterne foredragsholdere m.v.. Der kan
tillige gennemføres undervisningsbaseret efteruddannelse, hvor den enkelte
lærer superviseres af en kollega i forbindelse med undervisningens
tilrettelæggelse og gennemførsel.
·
Eksterne kurser, hvor nogle eller alle lærere
deltager. Det drejer sig for eksempel om det pædagogiske IT-kørekort kaldet
Gym-IT og EUD IT, hvor UNI-C er operatør eller EPIT, hvor 10-skolerne er
operatør. Lærerne kan tillige deltage i kurser, som arrangeres af de faglige foreninger
eller amtscentrene, og for de særligt erfarne lærere er der mulighed for at
gennemføre en master-uddannelse på Dansk Institut for Gymnasiepædagogik ved
Syddansk Universitet samt på flere universiteter og højskoler. Dertil kommer de
stigende muligheder for at deltage i fjernundervisningskurser, hvor lærerne
følger et kursus på skolen eller derhjemme. Fordelen ved, at alle eller mange
lærere deltager på et eksternt kursus, er for det første, at det skaber massiv
opmærksomhed på skolen og for det andet, at de eksterne kurser bygger på et
solidt erfaringsgrundlag.
·
En blandingsmodel, hvor grundstammen er den
skolebaserede efteruddannelse. De erfarne lærere og medarbejdere vejleder og
underviser de mindre erfarne, men de eksterne kurser dækker de behov, hvor
skolen ikke råder over de nødvendige kompetencer selv. Eksempler er mindre
workshops om og i Axapta og Fronter.
I Handelsgymnasiet og HG har
skolen valgt at prioritere midlerne til lærernes kompetenceudvikling til
udvikling af
undervisnings- og arbejdsformer, herunder de virtuelle, samt
samspil mellem fagene.
IT-kompetencer
Som led i skolens IT-målsætning
arbejdes der med videreudvikling af undervisernes IT-kompetencer, idet udviklingen
af de erhvervsgymnasiale uddannelser forudsætter, at der arbejdes med IT i en
faglig pædagogisk sammenhæng. Der skal således arbejdes på at udvikle nye og
fleksible undervisningsformer, der bl.a. kendetegnes ved anvendelse af IT
mix-undervisning og projektarbejde med IT.
Undervisere skal derfor besidde
grundlæggende IT-kompetence, undervisningsmæssige IT-kompetence og
fagspecifikke IT-kompetencer, svarende til niveauet for GYM-IT / EUD-IT eller
tilsvarende, men udviklingen i fordrer, at de enkelte lærere inden for deres
fagområde løbende ajourfører deres IT-kompetencer.
Det indebærer generelt og i 10
hovedtræk:
·
evne til at vurdere computerens og nettets muligheder
i en given opgave
·
kendskab til skolens software
·
kendskab til gængse filformater og filtyper
·
forståelse for og kendskab til opbygningen af skolens
netværk
·
kendskab til skolens kopi-/printere
·
anvendes af bærbar PC + kanon til præsentation
·
brug funktionstaster i Windows, herunder
genvejstaster
·
sende og modtage elektronisk post
·
kendskab til principper for god layout og grafiske tilrettelæggelse
·
kendskab til søgemaskiner og informationssøgning
Evalueringskompetencer
Evnen til selvevaluering og
refleksion gennem ”åben dør” grupper og gennem gensidig coaching.
Evnen til undervisningsevaluering
gives der mulighed for at udvikling i HG studiekredsgruppen som arbejder med
afdelingsevalueringspolitik.
Kursusaktiviteter
|
Antallet af lærere, der i 2004 og 2005 har del- taget i kursusaktiviteter |
Antal
lærere 2004 |
Andel af
lærere i % af alle
lærere 2004 |
Antal
lærere 2005 |
Andel af
lærere i % af alle lærere 2005 |
Antal
lærere 2006 |
Andel af
lærere i % af alle lærere 2006 |
|
a. 0 dage |
1 |
7 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
b. 1-5 dage |
6 |
40 |
12 |
80 |
14 |
93 |
|
c. 6-10 dage |
5 |
33 |
2 |
13 |
1 |
7 |
|
d. 11 dage eller mere |
3 |
20 |
1 |
7 |
0 |
0 |
IT
kompetencer
|
IT kompetencer |
Antal
lærere 2004 |
Andel
lærere i % af alle lærere 2004 |
Antal
lærere i % 2005 |
|
a. Antallet af lærere der har pædagogiske
IT-kompetencer svarende til Pædagogisk IT kørekort |
12 |
80 |
93 |
|
b. Antal lærere der er ved at gennemføre
pædagogisk IT-kompetenceudvikling svarende til Pædagogisk IT-Kørekort |
2 |
13 |
0 |
|
c. Antal lærere der ikke har og ikke er ved at
tilegne sig , pædagogiske IT-kompetencer svarende til Pædagogisk IT-Kørekort |
1 |
7 |
7 |